naturterapeutisk mindfulness

Jeg faciliterer forløb og arrangementer for i naturen. Med disse ønsker jeg at skabe samlinger i naturen hvor vi kan styrke vores kontakt til naturen og os selv.

Når jeg guider dig i naturen trækker jeg på mine erfaringer som underviser indenfor yoga og mindfulness, og som facilitator for diverse fællesskaber.

Mine møder vil bl.a. inderholde:

  • Sansevandringer hvor du mærker naturens elementer og deres forbindelse til dig

  • Øvelser der regulerer dit nervesystem

  • Reflektionsøvelser der inviterer dig til at tjekke ind med dig selv, lige der hvor du er i livet og på den givne dag

Nedenfor kan du læse mere om mine kommende events. Du er hjertelig velkommen!

 

Kommende events

lommer af luft -samlinger i Hareskoven marts 2025

Som en del af min uddannelse i naturterapeutisk mindfulness inviterer jeg dig ud i Hareskoven til et møde med naturen. Måske vi sammen vil opleve spirerende forårstegn i skovbunden, hvem ved.

Jeg står klar til at tage imod dig ved Hareskov station:

Fredag d 7. marts kl 10-11.15

Lørdag d 15. marts kl 11-12.15

Torsdag d 20. marts kl 17-18.15

Du kan være med en enkelt dag eller alle. Samlingerne vil være tilpasset dagsrytme, vejr og hvad omgivelserne byder på, men derudover ligne hinanden.

Under samlingerne vil vi gå i stilhed i skoven og jeg vil guide øvelser undervejs som inviterer dig til at tjekke ind med dig selv, skrue op for dine sanser, bringe nærværet ind, skabe forbindelse til din egen og naturens rytme. Måske nye indsigter vil opstå hos dig, måske ikke, uanset hvad håber jeg du vil nyde en tur under trækronerne i dit eget, naturens, og hinandens selskab.

Øvelserne undervejs er med inspiration fra min uddannelse som naturterapeutisk mindfulness instruktør, men også fra mine erfaringer som underviser af yoga og selvudvikling - både indendørs og i naturen. Og så vil jeg garanteret snuble lidt over ordene og miste den røde tråd indimellem, men sådan er det jo med nye ting - og særligt nyt som man er begejstret over at dele med andre :-)

Prisen er sat efter mit mulige snubleri og er 110 kr. per gang.

Måske det også er første gang du skal en tur i skoven hvor mindfulness er omdrejningspunktet? Uanset hvad er du i hvert fald hjertelig velkommen.

Du kan være med en enkelt dag eller flere.

Mødested: Hareskov st. Vi mødes ved borde og bænkesættet lige ved stationen

Pris og tilmelding: 110 kr. per gang. Du tilmelder dig ved at sende mig en besked via denne side eller en mail på olesen.mia(at)gmail.com

Spørgsmål? Send mig endelig en besked!

 

Pop-up Barselstur i Skoven d. 6. maj, 2025

Jeg afholder endnu engang en samling i Harskoven, specifikt målrettet nye mødre. Her er turen tilpasset til at du har en baby (eller to) med dig i skoven, og der er naturligvis plads til babylyde, pauser undervejs og hvad der ellers er brug for.

Vi går en tur sammen i forårsskoven, med invitationer undervejs til at fordybe dig i dine omgivelser og til at sanse hvad der er i bevægelse både udenfor dig og inden i dig. Alt sammen for at støtte dig i at lande i dig selv og finde små lommer af nærvær.

Du kan have baby med dig præcis som det passer dig bedst, barnevogn, bæresele eller andet.

Jeg ville elske at have dig og baby med!

Praktisk

Tidspunkt: Tirsdag d. 6. maj kl. 10.00-11.30.

Mødested: Hareskov st. Vi mødes ved borde og bænkesættet lige ved stationen. Du står af s-toget lidt midt i skoven. Der er også parkeringsmuligheder ved stationen.

Pris og tilmelding: 130 kr. Du tilmelder dig ved at sende beløbet til Mobilepay nummer 50512412. Skriv gerne “barselstur” emnefeltet.